Dette er bare en lille idé. Det er ikke fordi jeg har opfundet den dybe tallerken, men måske har du bare ikke lige tænkt at det var en mulighed.
Tag et par gamle gamacher som du ved sidder godt på dit barn.
Du skal klippe dem i stykker og kan ikke bruge dem igen bag efter, så du skal ikke gøre det med de dyre ynglings gamacher - men tænk på, hvor meget du sparer ved ikke at skulle købe et eller andet håbløst snitmønster, som meget muligt har en dårlig pasform eller slet ikke svarer til den størrelse der ellers står anført - Du har sikkert prøvet det - Spild af penge og tid!
Du kan også købe et billigt par i fx. H&M som har en god pasform. Det smarte er at du kan prøve dem på dit barn inden, så du er sikker på at de passer.
Jeg har købt et par til 49.95 kr
1: Vend vrangen ud.
Vær præcis.
Pas på du ikke klipper for meget af, for så bliver det endelige resultat for småt. Giv dig tid til at gøre det omhyggeligt.
3: Du kan nøjes med at klippe det ene bukseben fri. Klip elastikken over i sammensyningen. Lad bare sidde og gør ikke noget ved oplægningen forneden i buksebenet.
4: Stryg hele stykket, så det er flat og pænt.
5: Nu er det udklippede stykke din mønsterdel UDEN sømrum. Tegn et kryds på stykket. Det skal ligge vinkelret på benets nederste kant og krydse vinkelret lige i skridbuernes spidser, som vist på billeder. Den lodrette streg er nu din trådretning.
6: Mål bredden aller nederst på buksebenet. I dette tilfælde måler den 14 ( str 86)
7: Tegn en firkant (kvadrat) i papir som har samme mål som den nederste kant. I dette tilfælde blev min firkant 14x14 cm. Den skal bruges til at afslutte buksebenet pænt. Lad os kalde den MANCHETTEN.
9:Til gamacher skal du bruge jersey. Helst en der strækker sig meget. Er der ikke nok stræk i stoffet, vil bukserne ende med at være for små.
10: Lig stoffet dobbelt. Placer mønsterdelene på stoffet - husk at det er vigtigt at du følger trådretningen. Dvs den lodrette streg på mønsterdelen, skal ligge helt diagonalt med stoffets egkant. Tegn 1 cm sømrum rundt om alle delene. I toppen af buksen, der hvor elastikken skal sidde, tegner du 2 cm sømrum til ombuk.
11: klip delene ud efter den streg du har tegnet
12: Nu skal du igang med at sy, så start med at fjerne mønsterdelene. Lig de to MANCHETTER med ret siden opad
13: Fold hver manchet midt på RET MOD RET som på billedet.
14: Hver manchet overlockes sammen på den lange led, så du nu har to rør.
15:Overlock skridtbuerne sammen - ret mod ret. Den korte er "midt for" og den lange er "midt bag"
16: Sy de inderste besømme sammen, skridtbuerne mødes pænt over hinanden.
17: Nu er bukserne og manchetterne syet sammen18: Fold manchetterne på midt, så den bliver halv så lang og overlockken ligger gemt inden i.
(Skærer den lige ud i pap med 4 billeder, så du kan se det fra alle vinkler)
19: Lig en manchet ind i hvert bukseben og sy dem fast. Du skal sy alle 3 lag sammen i en omgang
20: Vend retsiden ud. Hvis du synes manchetterne er for lange kan du give dem et lille ombuk, men de er ret fine på, også selv om de er for lange - og så er der plads til at vokse i dem.
21: Nu mangler du kun elastikken. Du skal bruge en som er 2 cm bred. Mål dit barn om maven. Klip en strimmel som svarer til målet. Klip uden sømrum da elastik udvider sig en smule når du overlocker den på. Jeg anbefaler at du bruger en ordentlig kvalitets elastik.
22: Sy elastikken sammen som en ring (på alm. symaskine) Lig enderne ind over hinanden. Sådan ca 1,5 cm
23: Inddel både elastik og buksekanten i 4 lige store "lagkage stykker". Man kan også sige at du skal sætte en nål i både nord, syd, øst og vest. Jeg undlader at sætte en nål lige i sammensyningen på elastikken. På buksen bruger du "midt for" og "midt bag" sømmen som nord og syd.
24: Lig elastikken ned i buksen på vrangsiden. Placer evt sammensyningen mellem nord og øst. Sæt elastikken fast til buksen med nåle i de 4 punkter.
25: Overlock elastik og buks sammen i den øverste kant. Elastikken skal meget gerne forekomme for lille, træk derfor let i den mens du syer så den kommer til at passe til omkredsen på buksen.
PAS PÅ nålene når du overlocker, overlockeren døer hvis du syer ind i en nål!!!
26: Fold elastikken ned i buksen. Stoffet skal ligge stramt om elastikken. Sæt igen en nål i nord, syd, øst og vest
27: Sy elastikken fast ved at sy ned i overlocken, på din almindelige symaskine, mens du trækker i elastikken. Hvis du ikke trækker, kan elastikken ikke strække sig og bukserne bliver svære at få på.
Jeg starter altid en stikning ude i den ene side, i stedet for midt bag. Det er mindre synligt og meget pænere.
FINITO!!
Et par gode råd:
Det fungerer ikke ret godt at lave løbegang og trække elastik igennem i jersey. Denne metode hvor du overlocker elastikken fast, bliver meget flottere og ser mere professionel ud.
Jeg synes heller ikke jeg har set ret pæne resultater, ved almindelig oplægning med tvillingenål forneden i buksebenene. Manchetmetoden er meget flottere og sidder altid pænt på benet. Da omkredsen ofte er ret lille, bliver det tit en sjusket stikning, fordi det er svært at komme til. Du kan også risikere at komme til at trække mens du syer og ender med en trompetbuks.
Du kan også gøre det med et par gamacher i din egen størrelse.
Har du ikke en overlocker, så synes jeg du skal begynde at spare sammen nu! Måske kan din symaskine lave en eller anden elastisk søm som kan bruges til en start. Kig i din manual.
Har du spørgsmål så skriv endelig. Jeg modtager meget gerne kritik, så hvis der er nogle af punkterne som er svære at forstå så sig til.
På forhånd tak og god arbejdslyst!
jeg har før forsøgt på den måde med elastikken men den blev slap af det hvis man kan sige det, trods jeg havde måle ud så den var lidt mindre en maven endte den med at blive meget stor, så bukserne slet ik sad til. Noget godt fif til hvorfor det sker?
SvarSletHej Dina
SletJeg vil næsten tro det er fordi du har brugt en billig tynd kvalitet elastik som ikke har kan klare at blive syet i. Hvis du bruger en god kraftig kvalitets elastik er problemet ikke så stort.
Men hvordan kan jeg så sikre mig det er en god kvalitet.? Hvor får jeg det? Plejer at købe den i stof og stil, som er på en stor rulle. Kan ikke huske men mener det er 100 meter.
SletDet er svært at sikre sig, men det er som regel ikke god kvalitet hvis det er meget billigt. Jeg har noget i min shop som jeg sælger, det er rigtig rigtig godt, men også meget dyrt - så det er en prioriteringssag.
SletDu må prøve dig frem. Måske kan du redde den ved at klippe en endnu mindre elastik. Pas endelig på at du ikke kommer til at skære noget af elastikken af, det kan også være med til at den udvidder sig.
i mine lærebøger syr man ben først, putter i hinanden, og tager så skridtbuen. Er der en fordel i fremgangsmåden her, eller er det bare personlig præference?
SvarSletdet er ikke kritik, bare nysgerrighed?
fin DIY.
Tak:-)
SletMan kan gøre det på begge måder. Den som er beskrevet i dine lærerbøger er ikke mere eller mindre rigtig. Jeg synes måske den er lidt gammeldags, for min metode er lettere da du ikke skal bruge tid på at putte det ene bukseben ned i det andet.
Hvis jeg fx syer damebukser med gylp, så gør jeg som dine bøger beskriver. Jeg syer de indvendige bensømme sammen først og så syer jeg skridtbuen, dog uden at bruge tid på at putte det ene ben ned i det andet da det må siges at være spild af tid.
Men tilbage til gamacherne.....hvis du fx klipper bukserne mens stoffet ligger vrang mod vrang, så ligger de allerede som de skal, du skal ikke dele stykkerne ad inden du syer, blot sy sammen i skridtbuerne og der efter fold ud så du kan sy buksebenene sammen. Vupti det er hurtigere:-)
Ja, det har du da ret i. tak igen. vil også prøve din elastik metode engang. efter jeg har læst indlægget her, har jeg også bemærket det brugt i købetøj. også fint tip om risici, hvis man får skåret af elastikken.
SletJeg blev SÅ glad, da jeg fandt denne tutorial - især delen med elastik! Jeg har netop skulle sy en nederdel til min teenagedatter, og elastik i løbegang bliver ALTID snoet og sidder grimt (ihvertfald i jersey-stof). Men nu har hun den fineste nederdel med elastik-kant.
SvarSletMAAAANGE tak for alle dine gode fif, idéer og tricks
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletTusind tak for den gode tutorial, den virker perfekt!!!!
SvarSletHvor er de fine! Tak!
SvarSletJeg har nu prøvet lidt frem og tilbage. Jeg fik lidt undervisning og fik at vide at stiklingen ikke kunne syes på med alm symaskine - kun hvis jeg brugte tvillingenål! Jeg synes, bare ikke tvillingenålmetoden bliver knap så pæn. Prøvede at sy med alm symaskine, men da jeg strakte bukserne sprækkede stingene. har du nogle gode råd?
Hov jeg ser lige du har stillet et spørgsmål.
SletDu kan sagtens sy stikningen med din almindelige symaskine og med helt almindelige sting - du skal blot trække i elastikken mens du syer den fast - så er der det nødvendige stræk som du har brug for for at få bukserne på.
Hej Line :-) Jeg er kommet til et problem med påsyningen af manchetterne. Det er meget svært at styre den smalle cirkel på min overlock. Kunne det ikke være en ide at sy manchetten på inden buksebenet syes sammen. Eller har du et fif til at sy de små cirkler på overlocker? mvh Marie
SvarSletHej Marie
SvarSletDet er noget småtteri at sidde med, men det eneste jeg kan anbefale er at sy syer inde fra cirklen, som de ligger på billedet, så ligger du den ind i maskinen så du syer manchetten fast inde i i ringen. Ved ikke om det giver mening?
Hej Line
SvarSletTak for en rigtig god DIY. Jeg er nybegynder og har ikke en overlocker men alligevel blev de rigtig fine.
Og så blev jeg inspireret til at prøve det samme med et par af min datters hipsters. Jeg lavede dem uden manchet og med en smallere elastik i taljen, og de er blevet super fine synes jeg. Så tak for at du har givet mine sy-færdigheder og min sy-selvtillid et stort hak opad :-)