torsdag den 13. oktober 2011

Gode råd - Jeans oplægning

Her er et par ekstra fif der gerne skulle hjælpe der hvor jeansoplægninger ofte driller. Bl. a punkt 5 er meget behjælpeligt.
Klip klip
Folder den første omgang 1 cm mens jeg syer. Syer helt ude i kanten med helt almindelig tråd. Sy med lidt større stinglængde end normalt, så hjælper du din symaskine med at trække det tykke stof igennem.
Klipper det tykke sømrum væk lige i sammensyningen så er det ikke så svært at sy hen over anden gang.
Jeg skifter tråden ud med en kraftig så der kommer en mere tydelig stikning. Når du syer med kraftig tråd er det måske nødvendigt at stramme din trådspænding.
Folder endnu 1 cm og syer lige ned i den første stikning med den kraftige tråd - stadig med lidt større sting end normalt. Jeg starter altid et par cm bag den inderste bensøm, så jeg ikke starter lige der hvor der er rigtig mange lag oven på hinanden. 
Hæftningen ligger bag sammensyningen (på den inderste bensøm)
 Finito - set fra retsiden

1 kommentar:

  1. Jaaaa...... hér fandt jeg det tip, som jeg har haft brug for så længe! Tænk, at det ikke er faldet mig ind, at klippe det tykke af. Jeg har godt nok knækket mange nåle på dén konto, så TUSIND tak for en fed blog!

    SvarSlet